onsdag den 2. maj 2012

Personas og scenarier

Vi har lavet to personaer, og to scenarier. Scenarioerne er baseret på www.easj.dk, og vi vil på et senere tidspunkt lave scenarier ud fra vores eget design.

Persona 1
Michael er 24 år, og er lige blevet færdig med datamatiker-uddannelsen. Han kan rigtig godt lide at sidde foran computeren i timevis, og bliver aldrig træt af at se ind i skærmen. Han flyttede hjemmefra som 21-årig, og bor nu i Vallensbæk i en lille lejlighed. Hans forældre synes at det var fantastisk, at han kunne bruge sin interesse indenfor computer og teknik, til at uddanne sig – før synes de dog at han brugte for meget tid foran computeren. Michael har et stort kendskab til web-verdenen, heriblandt de sociale medier. Han er næsten altid logget på Facebook, da han elsker at kommentere på hvad hans venner laver. Personlighedsmæssigt er Michael en udadvendt og social person, som elsker at have det sjovt, samtidig synes han at det er fedt at være kreativ.
På datamatiker-uddannelsen lærte han meget om det tekniske inden for den digitale verden, men han har også haft en interesse inden for design, men han har ikke fået arbejdet særlig meget med det.


Scenarie 1
Michael kunne godt tænke sig at læse videre, men det skal være en uddannelse som ikke er nær så teknisk som på datamatiker-uddannelsen, for han kunne godt tænke sig at være innovativ og kreere på anden vis, kort sagt, han kunne godt tænke sig at arbejde med noget som beskæftiger sig mere med design eller noget konceptuelt.
Han sætter sig ned foran sin computer for at starte sin søgning. Det første han tænker på at gå ind på, er www.ug.dk, da det blandt andet var denne side der hjalp ham med, at finde frem til datamatiker-uddannelsen, så det kunne ikke slå fejl. Han søger på proffesionsbacheloruddannelser, da uddannelsen skal være en overbygning på den uddannelse han allerede har taget. Han ender med at finde frem til e-konceptudvikler-uddannelsen – det lød nu meget interessant, så han beslutte sig for at undersøge det nærmere. Ude i siden står der en række uddannelsessteder, hvor Erhvervsakademiet Sjælland, Campus Køge er den første. Dette link fører til www.easj.dk. Fedt, nu kunne han godt tænke sig at læse mere om e-koncept-uddannelsen. Han lægger straks mærke til en markant orange farve ude i højre side – her kunne man søge om optagelse. Det var nu ret godt at vide, hvis nu det viste sig at være noget for ham, men ikke lige nu. Han kigger oppe i menuen, og trykker straks på ”uddannelser”. Her dukker der en række forskellige uddannelser op, blandt andet ”bygninger og installation”, ”mad og medicin” og ”sundhed”, men det er noget med medier han skal bruge, rettere sagt ”medier og kommunikation”. Her trykker hans sig ind under E-koncept. Han læser og læser, og bliver løbende mere interesseret.


Persona 2
Kirstine er 29 år, og er lige blevet færdig med sin designteknolog uddannelse hvor hun specialiserede sig i grafisk design. Hun bor i Greve sammen med sin mand, Erik, som er 32 år. Kirstine og Erik bor i en pæn og rummelig lejlighed, hvor det er tydeligt, at der bor en kreativ sjæl, for der hænger hjemmemalede billeder her og der. Kirstine har altid elsket at male, for hun synes at det er fedt at kunne udtrykke sig på en måde, uden at bruge ord. Det kommer nok af, at hendes mor også elskede at male og kreere, hvorimod hendes far var mere håndværker-typen.
På designteknolog uddannelsen arbejdede Kirstine meget med at analysere og vurdere designprocesser, men også med at bygge på egne idéer, og dette har gjort, at hun har fået stor interesse for design inden for den digitale verden. Hun mener, at dette område vil give hende den kreative fremtid, som hun søger. Derfor vil hun rigtig gerne studere videre og tage en PBA på en uddannelse, med fokus på den digitale verden, hvor hun har mulighed for at arbejde dybere ind til kernen.


Scenarie 2
Kirstine vælger at gå ind på ug.dk, hvor hun ved, at der er stor chance for at hun kan finde en uddannelse der lige passer til hende. Hun kommer ind på www.ug.dk, og vælger at søge på ordet ”digital” og derefter professionsbachelor uddannelser, hvor hun får en masse uddannelser inden for de søgte titler, hun skimmer dem hurtigt, og falder derefter over den tredje uddannelse, E-konceptudvikling, da hun ser at det er en overbygning til bl.a. designteknolog uddannelsen. Hun ser, at et af uddannelsesstederne ligger nær hende, nemlig i Køge, derfor klikker hun på linket, og klikker videre via. linket til easj.dk, hvor hun kommer ind på Campus Køge Erhvervsakademi hjemmeside.
Da hun kommer ind på www.easj.dk ser hun en side, der har mange informationer på forsiden. Hun klikker på linket ”uddannelser” og kommer ind på en side med alle de uddannelser erhvervsakademiet i Køge tilbyder. Hun finder frem til E-konceptudvikling (PBA), som hun kan genkende fra www.ug.dk, hun klikker ind på siden, hvor hun genkender det visuelle snit fra forsiden.
Umiddelbart synes hun at siden ser ret overskuelig ud, da de enkelte områder er sat op under overskrifter, så det er hurtigt og nemt at finde rundt. Selvom det visuelle snit går igen på forsiden og til undersiden, synes Kirstine ikke, at siden virker specielt spænende og kreativ, da det er det man er, og bliver vha. denne uddannelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar